De Bedste Gaver Kommer Fra Hjertet

Jeg er selv elendig til at finde på, hvad jeg skal give familie og venner i gave, når de holder et eller andet arrangement. Det er som sådan lige meget om det er fødselsdag, juleaften, bryllup eller barnedåb. Jeg er altid helt rundt på gulvet når det kommer til at vælge en gave, og jeg kan slet ikke holde det ud.

Derfor prøver jeg også at gøre det så nemt som muligt for andre, når det er mig selv der inviterer til fest. Jeg ved hvor svært det kan være at finde en gave, så jeg sørger altid for at give dem en nem udvej. Jeg bruger lang tid på at skrive en ønskeseddel fyldt med mange forskellige muligheder, og i ethvert prisleje. Når det er et større arrangement sørger jeg også for, at der er en gave-ansvarlig, som kan holde styr på hvilke gaver der allerede er blevet købt af andre. Det tager en hel del af gætteriet og hovedpinen ud af, at skulle købe gave til nogen.

Samtidig ønsker jeg mig næsten altid gavekort eller penge. Jeg sørger samtidig for at understrege at jeg sparer op til et eller andet. På den måde får folk ikke dårlig samvittighed over at give penge eller gavekort i gave ? det kan der ellers være stor tendens til.

Men jeg må nu alligevel sige, at jeg helt får tårer i øjnene, når jeg modtager en gave der kommer lige fra hjertet. Jeg har nogle venner der bare er virkeligt gode til det der med gaver. Jeg ved aldrig hvad jeg får af dem, men det er altid noget vildt personligt, der viser hvor meget de holder af mig.

Jeg ville virkeligt ønske jeg kunne knække koden, og være ligeså god til at købe gaver, som de er. Men jeg ved virkeligt ikke hvad de gør. Jeg ved at en del af tricket er, at de er gode til at lytte til mig. Jeg kan stå og se små-forelsket ud i en tøjbutik, og min veninde noterer hvad det er for en zizzi kjole jeg kigger på, og så er det min næste gave. Eller jeg kan nævne et eller andet problem der irriterer mig i haven, og VUPTI: så får jeg et hjemmelavet ?gavekort? til have-service.

Den slags gaver er simpelthen så geniale, fordi de viser én, at de andre bekymrer sig om én. De lytter til hvad man siger, og forstår at sætte sig selv i ens sko. Man kan virkeligt mærke når en gave den kommer fra hjertet, og den kan ikke undlade at betyde en helt masse for én.

Nogle gange lykkes det mig, at finde sådan en gave. Men det er langt fra hver gang. Derfor bliver jeg også ved med, at gøre det let for andre at købe en gave til mig, som jeg vil blive glad for. Det er nemlig mindst ligeså meget tanken der tæller, når det kommer til gaver.